Vi fløj med samme fly til Hamborg. Denne tur tog næsten 7 timer. Det blev til endnu mindre søvn denne gang. Der var bla nogle babyer, der havde problemer med trykudligning og det gav de tydeligt udtryk for.
Jesper modtog os i Hamborg, hvor vi ankom kl 13:30, dvs ca 1/2 time forsinket. Han tog med familen Jensen til Danmark.
Jette, Lene og Karl tog på det traditionelle besøg på et julemarked i Tyskland. Denne gang blev det så passende Hamborg. Vi fik nydt følgende: Glühwein, Schmalzen, stenalderbrød, pølser fra Thüringen, brændte mandler med forskellig smag og skinke sandwich. Det hele forgik i blæst og regn - det er ikke vejret, som vi er glade for at komme hjem til.
Efter handel ved grænsen var vi tilbage i Sønderborg ved 21-tiden. Nu skal kufferterne pakkes ud og der skal vaskes tøj.