Queenstown i møgvejr med enkelte solstrejf

Det var koldt og overskyet, da vi stod op. Dog et passende vejr til at besøge Kiwi Birdlife Park i gåafstand fra campingpladsen. Det begyndte at regne, men vi kunne heldigvis sidde i tørvejr til et fugleshow og senere en fodring af Kiwi fugle. Det er nataktive dyr, så der var lavet specielle huse til dem, hvor der ved hjælp af lys var byttet om på nat og dag. Vi droppede resten af turen i fugleparken, da regnen var blevet for kraftig. Regnen faldt som sne på de højeste omkringliggende bjergtoppe.

Vi gik hen på det lokale bibliotek for at komme på gratis WiFi. Det havde de ikke, men vi mødte en dansk ung mand, som gav os nogle gode tip til den videre rejse.

Det var i mellemtiden klaret noget op og vi gik ned i byen og fik en Fergburger. Det er en lokal burger, som man bare skal have, når man er i byen.

Sidst på dagen gik vi (eller tramp'ede vi som man siger på NZ) op på toppen af Queenstowns Hill 907 m højt. En tur på godt 8 km og 2:30 timer.

Milford Sound og de 3 S'er

Vi havde valgt morgenturen ud gennem Milford Sound fjorden. Det var en 1:45 times tur og da vi var på det tidlige hold kl 9, var der morgenmad med i prisen.

Vi sejlede gennem et imponerende (vi er ved at løbe tør for superlativer) klippelandskab med vandfald ud til det Tasmanske hav.

Dagen før havde vi stiftet bekendtskab med de 3 S'er - de små sorte sataner, dvs. sandfluer. Vi havde smurt os med forskellige midler, men det holdt dem ikke fra at bide os. Det klør ad pommeren til her dagen efter. Der er altid en slange i paradis :-)

Efter turen på fjorden kørte vi knap 300 km nordpå til Queenstown. Vi havde et par mindre gåture og fotostop på vejen. Desuden havde vi en enkelt ny smagning.

Vi fik plads til to overnatninger på top 10 holiday park midt i Quennstown. De havde et noget specielt herretoilet.

Fra Te Anau til Milford Sound

Vi havde kun en relativ kort køretur på knap 140 km foran os i dag. Køreturen var til gengæld spækket med flotte udsigter, så turen tog omkring 4 timer.

Første stop på turen var en kort gåtur til Lake Mistletoe - og ja, den virkede.

Næste stop var ved Mirror lakes, hvor bjergene spejlede sig i søerne.

Herefter stoppede vi flere gange for at beundre udsigten og tage billeder.

Vi kom frem til campingpladsen i så god tid, at vi kunne nå at vaske og tørre en maskine tøj. Det skulle fejres. Der blev nydt en flaske boblevin foran "rumskibet".

Vi gik en kort tur i området, inden det blev tid til at lave aftensmad. Den blev lavet i køkkenet sammen med en masse unge på vandretur.

Tur til Te Anau

Det var fortsat noget blæsende og koldt, da vi stod op. Men et bad og morgenmad med kaffe fik kroppen i gang igen.

Vi kørte mod den gamle hval- og sælfangerby Riverton. Ringede til Winstons onkel for at høre om de ville have besøg fra Danmark. De var desværre på Nordøen. Det må blive en anden gang. Vi besøgte det lille museum i Riverton. Der var en god udstilling om hval- og sølfangertiden, men også nogle tankevækkende tal om New Zealands deltagelse i 1. verdenskrig.

Herfra fortsatte vi ad den naturskønne vej (Southern Scenic Route) mod Te Anau. Vi havde et stop ved ædelstenskysten, hvor vi fandt nogle sten, der så meget ædle ud.

Vi kom til campingpladsen i Te Anau ved 17:30 tiden. Der var tid til en tur langs søen og besøg i et meget lille dyre reservat.

Vi fik også svar på et af livets store spørgsmål. Kan ænder gå i gåsegang? Ja - det kan de!

Vejrskifte på Sydøen

Det blev koldt om natten (6-7 grader), men vi kunne godt holde varmen i "rumskibet". Det var usædvanligt koldt for årstiden sagde lejrchefen. Det var en ringe trøst. Det var dog helt vindstille og fik taget et billede af søen.

Vi kørte mod syd mod Invercargill. I stedet for den direkte vej med hovedvejen tog vi dels Catlin vejen dels kystvejen. Det "kostede" et par timers ekstra kørsel og det var det bestemt værd.

Vi standsede ved bla McLean vandfaldet, Curio bugten (hvor vi så en forstenet skov og de sjældne guløjede pingviner), Slope point (det sydligste punkt på Sydøen) og Waipapa punktet. I løbet af turen begyndte det at regne og der blæste en hel pelikan. 

Vi ankom til Invercargill ved 19-tiden og fik en plads på en campingplads midt i byen.

Karl og chokolade fabrikken

Første punkt på dagens program var et besøg på et lille marked på et stort stadium inde i Dunedin. Vi fik købt grøntsager og frugt. Karl spurgte om det ikke var kampe på stadium. Det viste sig, at det var en rugby kamp om eftermiddagen.

Chef, jeg kan ikke komme på arbejde idag...., næste punkt var et besøg og rundvisning på Cadbury chokolade fabrikken. Vi fik nogle smagsprøver og købte næsten et kilo chokolade. Uhm.

Derefter kørte vi en tur ud på Otago halvøen, hvor vi så søløver og albatroser.

Vi skyndte os tilbage til Dunedin for at være klar til rugby kampen mellem Dunedin Warriors og Brisbane Broncos sammen med 6.000 andre. Dunedin vandt klart med 48-4. I løbet af kampen var der en streaker (nøgenløber) på banen. Jette havde svært ved at kønsbestemme vedkommende dels på grund af afstanden dels på grund af kuldens indvirkning. Det var sjovt at høre publikums reaktion. De holdt med streakeren :-)

Bagefter handlede vi ind, inden vi kørte 40 km mod syd vest til Waihola Lake holiday park.

Med rumskib til Dunedin

Vi fik taget afsked med vore Servas værter Detek og Margaret. Det havde endnu en gang været en berigende oplevelse at bo privat hos lokale indbyggere. Det giver en yderligere dimension på det land man besøger.

Vi hentede vores Spaceship (en kompakt canpingvogn) med nogen forhindringer med både afhentningsadresse og pris.

Jette var kaptajn på rumskibet de 350 km mod syd til Dunedin. Vi fik en plads på Dunedin holiday campingpladsen.

Da vi efterhånden var blevet godt sultne skyndte vi os hen til det nærmeste supermarked og købte grill kylling, salat og rødvin. Vi spiste indenfor. Det regnede og var for koldt til at sidde udenfor. 

Mere om jordskælvet og hygge med hr og fru Gandalf

Kørte ind til centrum af Christchurch og besøgte Quake City - en tankevækkende udstilling omkring jordskælv og især det seneste store skælv den 22. februar 2011.

Om eftermiddagen kørte Derek os ned til Sumner - en lille forstad til Christchurch. Han tog derefter hen for at ordne nogle ting og vi gik en tur i området i en 1 1/2 times tid. Bagefter hentede Derek os igen og vi kørte rundt for at se forskellige skader fra jordskælvet, men også flotte udsigter langs kysten.

Da vi kom tilbage fik vi nybagt kage og efter et godt aftensmåltid. Hyggede vi os bla med at se billeder fra nogle af de vandreture Derek og Margaret (hr og fru Gandalf - de kaldte de sig selv) havde været på i New Zealand.

Tur i kajak og Gandalf

Havet så roligt ud om morgenen og vi besluttede at tage på tur i kajak. Da vi havde betalt for turen og var ved at gøre klar begyndte det at blæse noget op. Udlejeren fortalte at det normalt var roligt mellem 8-9 og vinden derefter tog til. Så blev vi det klogere. Vi havde en del bølger på turen og holdt os tæt på land, også fordi vi ikke havde fået udleveret redningsveste. Vi fik roet godt 13 km på 3 timer og så bla 4-5 hector delfiner.

Kørte fra Akaroa til Lyttelton, en forstad til Christchurch. Endnu en køretur med imponerende udsigt. 

Vi skal bo hos Servas værterne Derek og Margaret. De fortalte om deres oplevelse af jordskælvet for 3 år siden. De slap uden de store skader på deres hus, men 5 ud af 10 huse i deres nabolag er eller skal rives ned. Efterfølgende havde der været omkring 12.000 mindre efterrystelser, så det var blevet en del af dagligdagen.

Derek havde haft en statist rolle, som indbygger i Endoras i filmen Ringenes herre. Nu var han tur guide, hvor han var viste folk de steder, hvor der var blevet filmet i New Zealand. Han var i den forbindelse klædt ud som Gandalf.

Vi havde en hyggelig aften, hvor vi fik en masse gode tips til vores videre tur.

. 

Akaroa by og Banks halvøen

Gik de 114 trappetrin fra campingpladsen og ned til byen. Var en tur på det lokale bibliotek for at benytte det gratis trådløse netværk til upload af billeder til Dropbox.

Om eftermiddag kørte vi en tur rundt på Banks halvøen.

Fra skiområdet til kysten

Vi nød endnu en gang den gode morgenmad på motellet og checkede ud.

Kørte knap 150 km mod øst og en lille smule mod syd. Vi nåede de obligatoriske vin- og ostesmagninger på vej til campinghytten i Top10 holiday park i Akaroa.

Vi har fået en hytte med en fantastisk udsigt over bugten.

Var i byen og delte en gang fish and chips til frokost. Fisken var en specialitet fra området - blue codfish (blå torsk). 

Var på stranden et par timer om eftermiddagen og ude at bade. Vandet er koldt, men friskt.