torsdag den 19. april 2018

Vi mødes i Gardermoen lufthavn

Karl tog med fly fra Hammerfest kl 7:03. Han rejste til Kirkenes med korte stop i Berlevåg, Båtsfjorden Vardø og Vadsø. Den sidste tur fra Vadsø til Kirkenes tog kun 8 min. Fra Kirkenes gik turen til Gardermoen ved Oslo. Jette tog fra Hammerfest ved middagstid og hendes rejserute var noget mere direkte og hun havde kun et stop i Tromsø, før hun kom til Gardermoen. Fra Gardermoen rejste vi sammen til Billund. Efter et hyggeligt pitstop i Billund var vi hjemme i Sønderborg ved 23:30-tiden. 





tirsdag den 17. april 2018

På jagt i blåbærdalen

Jette havde sovedag efter den sidste nattevagt. Karl benyttede tiden til endnu en tur til Forsøl. Hen på eftermiddagen gik vi op i fjeldet til blåbærdalen. Her skulle være en geocache, men den var stadig gemt i sneen. Vi fik til gengæld en storslået udsigt over Hammerfest. Vi delte oplevelsen med Danmark via FaceTime. 






mandag den 16. april 2018

Der er fart på

Fruen og dronningen fejrede fødselsdag i dag. Her er ingen bagere og derfor begyndte dagen uden rundstykker. Til frokost var vi på restaurant og fik pizza buffet. Så dagen blev da lidt markeret. 
Det er kun to dage siden sneen forsvandt, men allerede nu er der blomster, der er sprunget ud. De har travlt.





søndag den 15. april 2018

lørdag den 14. april 2018

Ikke den Ole Olsen

Der dukker flere og flere ting op af sneen i det fortsatte tøvejr. 
Hammerfest har en mindesten over Ole Olsen, men det er nu ikke den danske speedway kører. Han lever jo også i bedste velgående.
Aftensmaden stod på skalrejer, brytebrøt og alkoholfri øl. Vi er ved at blive integrerede. 
En lokal gåde: Hvad kan man kalde en samisk kok. Paledyrg ne (løsningen læses bagfra)



fredag den 13. april 2018

Nogen er glade i Hammerfest

Fredag den 13. var en heldig dag for nogen i Hammerfest. I hvert fald fik vi kage i Brugsen, fordi nogen havde vundet 1 mio. kroner  i lotto. Godt nok norske kroner, men det er alligevel en slat penge. 
Ellers var dagen kendetegnet ved et flot vejr. Lige til nogle gode gå- eller skiture. 






torsdag den 12. april 2018

Kønt ser det ikke ud

Når udetemperaturen kommer op på 5 grader, så bliver meget vand i fast form omdannet til vand i flydende form. Det blotlægger også meget af det skidt, som er blevet samlet sammen. Det ser ikke kønt ud, men er trods alt et tegn på et begyndende forår. Det går rimeligt stærkt og man kunne næsten fornemme time for time, at mere og mere af fjeldene bliver synlige. Bonus information: 1 mm regn svarer til 1 cm sne. 






tirsdag den 10. april 2018

Sne med sne på

Ved morgenmaden blev det konstateret at et grundigt studie af teksten på mælkekatoner kan give en værdifuld indsigt og således ved vi nu, hvad de mest populære konavne i Norge var i 2018. Det er da nyttig viden og giver en ny dimension til nydelse af mælken.
Det var Jettes fridag og vi havde planlagt en stille dag, men de ringede fra sygehuset og spurgte om hun kunne tage en aftenvagt. Det ville hun gerne og Karl måtte selv en tur ud i snevejret om eftermiddagen for at finde en geocache. 


mandag den 9. april 2018

På listefødder

I løbet af natten begyndte det at fryse og smeltevandet gav spejlglatte fortove, så det var med stor forsigtighed, at Karl begav sig ud på dagens gåtur. Jette havde sovedag efter endnu en nattevagt. Turen gik til Rypefjord - 5 kilometer syd for Hammerfest. Det var her vi boede hos Harald og Ester i efteråret 2016.
Da Jette stod op, gik vi sammen en tur ind til centrum. Der er ikke så mange butikker, så oseriet bliver heldigvis begrænset. Der var fristende tilbud på ferske brød og nydelige kager i Ellens bageri. Måske kan vi lokke svigermor Ellen til at bage nydelige kager til vores næste besøg. Det er bestemt et forsøg værd.
Vi studerede nordlys varslet for i aften og det så lovende ud. Det er trods alt ved at være slut på sæsonen. Det bliver for lyst om natten til nordlys fra midten af april. 
Ved 21:30 tiden iførte vi os varmt tøj og tog på nordlys tur. Der skulle dog lige findes en geocache først. Det er noget vanskeligt at finde dem heroppe, når der mange steder ligger op til en meter sne. Den geocache vi gik efter, var heldigvis gemt højt oppe og var nem at finde. Bagefter gik vi hen til et ubeboet område mellem lufthavnen og en bydel, der kaldes prærien. Her var ikke meget lys, der kunne forstyrre udsynet til nordlyset. Efter kort ventetid blev vi vidner til det flotteste nordlys, som vi har set. Det dansede i grønne, lilla og violette nuancer lige over hovedet på os. Fantastisk! Man kan desværre ikke tage gode billeder af det med iPhonen. Den største oplevelse er helt sikkert også at stå midt i sceneriet selv.










søndag den 8. april 2018

Hvidt i hvidt er også fint

Jette havde været i nattevagt og Karl gik en tur for ikke at forstyrre, da hun kom tilbage for at sove. Det blev til en tur på knap 20 km til den lille by Forsøl. Det gik en smule op og ned. Det højste punkt på turen var 148 m. Solskin og et snedækket landskab er en perfekt kombination. 
Efter fund af en geocache stod aftensmaden på tacoskaller med storfekød.