Vi havde valgt at køre hele turen fra Warszawa til Sønderborg i et stræk. Kørte fra hotellet kl. 8 og var hjemme kl. 23:30 med enkelte stop undervejs. Vejene i Polen var væsentligt bedre end for 20 år siden. Der er motorvej fra Warszawa og til den tyske grænse. Vi drejede dog af kort før grænsen og kørte over den lille grænseovergang ved Kostrzyn.
Lidt statistik: Antal kilometer kørt i Pandaen: 3.522 km. Forbrug 173 liter benzin svarende til 20,4 km/l. Udgifter til benzin 1.752,85 DKK svarende til 10,13 DKK/l.
torsdag den 5. juli 2018
tirsdag den 3. juli 2018
Sightseeing i Warszawa
I dag ville vi gense nogle af seværdighederne i Warszawa, så vi tog bussen ind til centrum. Vi stod af ved kulturpaladset. Det var bygget en del nye skyskrabere i bymidten. Vi gik ind i den gamle by, hvor vi fik frokost. Herfra gik vi en tur i Łazienki parken og nød oasen midt i byens larm. Vi så ingen egern. Dem var der ellers mange af for 20 år siden.
Aftensmaden ville vi spise på et pizzaria i Panorama centret, men det var desværre helt lukket, så vi måtte gå ned til Sadyba Best Mall og spise på Pizza Hut. Det var også et af spisestederne, som vi brugte tidligere. Vi tog en Uber bil tilbage til hotellet og fik en god snak med chaufføren på turen. Ialt fik vi gået 20 km og det var rart at få benene opad.

mandag den 2. juli 2018
Power shopping i Piaseczno
Efter morgenmad på hotellet gik vi over til Wilanów slottet. Herfra gik vi hen til Rumiana 14 for at gense huset endnu en gang. Vi gik rundt i kvarteret. Meget kunne vi genkende, men det var også ændret en del i løbet af de seneste 20 år.
Det begyndte at regne og derfor fulgte vi vores plan om at købe ind i løbet af eftermiddagen og aftenen. Vi kørte til Piaseczno med et stop i “vandskoven”. I Piaseczno var vi først i et designer outlet center for at købe sko og bukser. Herfra kørte vi til Auchan for primært at købe dagligvarer. Vi var færdige med at shoppe kl. 21.

søndag den 1. juli 2018
Vi skulle være blevet i Rusland
Vi fik leveret morgenmaden ved døren kl. 9, som aftalt. Vi pakkede bilen og gik en kort tur i byen og ved søen. Det var en noget kold fornøjelse. Temperaturen er faldet til 13 grader. Vi kørte til Warszawa med et par stop undervejs.
Vores hotel ligger i bydelen Wilanów, hvor vi boede for over 20 år siden. Vi var et smut forbi huset på Rumiana 14 a, inden vi tjekkede ind på hotellet.
Der var ingen barer eller andre steder i nærheden af hotellet, der viste kampen mellem Danmark og Kroatien. Derfor reserverede vi et bord i hotellets restaurant, hvor vi kunne se kampen.
Vi fik en mør entrecote og en god rødvin i starten af kampen. Til at begynde med var vi de eneste i restauranten, men efterhånden blev restauranten fyldt op med unge sportsfolk. Det var elite beach volleyball spillere fra hele verden, der havde deltaget i en World Tour turnering i Warszawa fra den 26. juni til 1. juli. De var i strålende humør og pænt højrøstede. Fodbold interesserede dem ikke. I hvert fald ikke før straffesparkskonkurrencen. De holdt med Danmark, men lige meget hjalp det.
Vi skulle være blevet i Rusland. Danmark tabte ikke en eneste kamp, når vi var tilskuere.

Abonner på:
Opslag (Atom)