Jette har fået nyt job

En af de lokale, Steve Bluffon, havde lagt mærke til Jettes store interesse for kænguruer og vi faldt i snak. Da han hørte om hendes baggrund, blev hun tilbudt et job på et dyrehospital for kænguruunger, der er faldet for tidligt ud af pungen og efterladt af forældrene. Hospitalet ligger i Cessnock, som er den største by i Hunter Vallley. Vi skal have ordnet arbejdstilladelsen, når vi kommer hjem til maj og så kan hun starte til 1. juli. Karl vil undersøge mulighederne for job ved et af de mange vinhuse i området. Vi håber, at det hele falder på plads.

Dette var der god grund til at fejre og vi besøgte to vinhuse: Mistletoe og Garden på vej ud af Hunter Valley. Vi smagte på flere vine. De mest populære druer i området et Semillon (hvidvin) og Shiraz (rødvin). Vi har efterhånden brug for vinkælder i bilen :-)

På vej ud mod Nelson Bay var der lige endnu vinhus: Port Stephens og et bryggeri: Murray's, som også krævede et besøg.

Vi skulle bo på et AirB&B hos Melena i Nelson Bay. Hun er en rigtig sød og hjælpsom ung dame.

Vi gik en lille tur i Nelson Bay, før vi kørte til Soldiers Point for at nyde solnedgangen. Vi talte med en ældre dame. Hun var taget ned til stranden for at rense en fisk og havde medbragt en flaske boblevin. Hun fandt et par glas frem og så fik vi også en tår.

En umulig opgave

Vi stod op til skønt vejr og en morgenmad, der langt overgik forventningerne. Og vi var klar til dagens opgave: Vinsmagning mm.

Der er omkring 150 vinhuse i Hunter Valley, så vi kunne ikke nå dem alle. Vi nåede i første omgang: Lindemans, Audrey Wilkinson og Tyrrells. Herudover smagte vi likører ved Hunter Distillery, ost ved Smelly Cheese og olivenolie etc. ved Pokolbin Wine Estate.

Efter et lille pit stop på hotelværelset tog vi over på vinhuset på den anden side af vejen for en afsluttende vinsmagning. Jette blev "kapret" til at stampe på nogle druer sammen med en kineser. For hendes indsats blev hun belønnet med en flaske vin.

Efter en times tid ved poolen gik vi vores aftenstur. Vi så igen mange kænguruer og de var lige så interesserede i os, som vi var i dem.

Trappetræning og vinsmagning

Det var noget overskyet fra morgenstunden og det gav nogle spændende vinkler på Blue Mountains. Vi gik 945 (Jette talte) ned af Giant Stairway og op igen. Det gav sved på panden.

Bagefter kørter vi de 240 km til vinområdet Hunter Valley. Vi nåede to vinhuse: Hungersford Hill og Tintilla, inden vi tjekkede ind på hotellet, Tuscany Wine Estate.

Vi gik en aftentur i området. Var forbi et lille bryggeri, der havde brug for lidt ekstra reklame :-). På turen omkring solnedgang så vi mange kænguruer, der græssede i og omkring vinmarkerne.

Bondi Beach og Blue Mountains

Afskeden med Sydney var væsentligt bedre end modtagelsen. Det var næsten skyfrit og temperaturen omkring 26 grader.

Vi fik pakket vore ting i kufferterne og rygsækkene og tog toget ud til Mascot stationen. Vi skulle hente lejebilen. Den unge dame, der skulle udlevere bilen, knækkede ikke sammen over billedet i Karls kørekort. Hun syntes, at han så godt ud. Det er god kundeservice :-)

Vi kørte herfra til Bondi Beach, hvor vi solbadede et par timer. Badning, der involverer vand, omfattede kun neddypning af tæer. Vandet var ikke koldt (21 grader), men det blæste en del, så vi havde ikke lyst til mere.

Herfra "kæmpede" vi os gennem den tætte trafik i Sydney. Det tog sin tid at komme de 100 km til Katoomba i Blue Mountains. Motellet havde "overset" vores booking, så vi blev sendt hen til et andet motel: Sky Rider Motor Inn. Det var nu også godt nok. Var en tur ude at se på området.

Aftensmaden blev nydt på en indisk restaurant, hvor vi havde vores egen vin med.

Havnerundfart

Vi stod op til en vejrudsigt, der ikke lovede det bedste vejr for dagen, men bedring de kommende dage.

Vi tog ja-hatten på og tog ind til Circular Quay. Herfra tog vi på en to timers rundfart i Sydney havneområde. Vejret var faktisk ganske udmærket og det var tørvejr næsten hele dagen.

Efter rundfarten gik vi lidt rundt på havnen, inden vi gik en tur ind i den botaniske have. Haven er en dejlig støjfri oase i storbyen og en gratis fornøjelse.

På vej tilbage til hotellet mødte vi en glad ældre dame, der lige havde fået ordnet hår. Nu havde hun en med, som kunne holde en paraply for hende, så frisuren kunne holde længere. Det skulle vi lige vide og det blev vi da også glade for :-)

Aftensmaden blev lavet på hotellet og dagen sluttede perfekt med Krispy Kreme doughnuts og varm chokolade mit schuss - kanon!

Jeg elsker Carmen, og Carmen elsker mig.....

Tilbage i Sydney og hvilken velkomst! Det regnede det meste af natten og dagen. Det var lidt surt at komme i gang fra morgenstunden.

Vi tog toget ind til Wynyard station og herfra gik vi til Darling Harbour. Det var kun en lille tur. Vejret var perfekt til et besøg i Sydney Zoo, her er det meste indendørs. Det var bestemt et besøg værd og vi fik set mange forskellige australske dyr.

Vi gik herfra over i et shoppingcenter, hvor vi "slog et par timer ihjel", inden vi begav os ned mod operahuset. Vi skulle se operaen Carmen kl 19:30. Forestillingen var færdig kl 22:30. Det var en stor oplevelse også selvom Karl måtte klippe et par kaniner i tredje halvleg.

Farvel til kiwi'erne og tilbage i Sydney

Der er et citat: "En fremmed er en ven, du ikke har mødt". Det må vi sige gælder for Dianne og Don. De har været nogle utroligt rare mennesker og det var ikke nemt at sige farvel i dag. Forhåbentlig bliver det et: "See you" i stedet for.

På turen ind til Auckland lufthavn så vi flere veteranbiler på vej til Beach Hop i Whangamata. Vi afleverede bilen ved middagstid. Vi havde kørt 1.900 km (13,7 km/l).

Flyet til Sydney afgik kl 15.55 og vi havde derfor masser af tid i lufthavnen. Tiden gik nu hurtigt. Pudsigt nok sad den unge danske mand, som vi havde talt med i Quenstown, rækken foran os. Vi fik udvekslet lidt omkring, hvad vi havde lavet siden sidst. Vi ved stadig ikke hvad han hedder, men han skal være i Sydney den kommende uge og hvis vi løber ind i ham igen, så spørger vi ham altså.

Vi var i Sydney ved kl 17 lokal tid. Vi "vandt" 2 timer i forhold til NZ. Nu er tidsforskellen til DK kun 10 timer.

Vi tog med tog til  Summer Hill og herfra gik vi med en lille omvej til Ashfield Manor. Hvor vi skal bo de næste par dage.

Vi var godt brugte efter en lang rejsedag.

Whangamata gør klar til Beach Hop

Don tog os med en tur rundt i Whangamata og omegn efter morgenmad. Vi var nede ved vandet og så surferne ligge og lege i bølgerne.

På vej tilbage var vi i New Market for bla at købe ind til Creme Brûlee. Det kan Dianne godt lide og Karl ville gerne lave det.

Efter frokost gik dessert projektet i gang. Det lykkedes desværre ikke at få Brûleen til at stivne, men den blev "reddet" med Diannes custard pulver.

Senere på eftermiddagen gik vi alle en tur ind i byen. Sidst på ugen kommer der over 1.000 klassiske- og veteranbiler til et arrangement, som kaldes Beach Hop. De   første biler var allerede kommet og begyndt at cruise op og ned af hovedgaden. Dejlig lyd i de gamle amerikanere.

Til aftensmad havde Dianne lavet en lækker lammesteg (lamb rack) og dertil fik vi en Creme Brûlee med kiwi tvist.

Store badedag

Don og Dianne kom op til os i Hahei. Vi gik ned til stranden kaldet Cathedral Cove. Her var vi alle ude at bade. Selv Karl, der normal ikke bryder sig om "koldt" vand, var ude at bade 4 (fire) gange. Der var også nogle gode bølger, som man kunne "body surfe" på.

Efter en dejlig dag ved stranden kørte vi alle med til Whangamata, hvor Don og Dianne har et sommerhus. Dianne havde lavet en lækker røget snapper pie til aftensmad og med en æble/fioja crumble til dessert. Yummi.

For øvrigt er der kun 9 mdr til jul. Det kan godt stresse en lidt :-)

Magnus Tagmus og strand med indlagt varme

Lidt uden for Coromandel by er der en lille smalsporet jernbane, Driving Creek Railway. Den er lavet af en keramiker, der havde brug for transport af ler til sit værksted. Den er siden blevet udvidet til en 3 km tur med broer, tunneler og sporskifter. Turen går op til udkigsposten, Eyefull Tower. Langs ruten er en masse værker i keramik, der er lavet af de omkring 200 keramikere, som har arbejdet på stedet siden 1970.

Efter turen som varede en times tid tog vi videre til Hahei. En lille by ved østkysten. Her tjekkede vi ind på Tatahi Lodge. Vi skulle dele lejlighed med 2 tyske piger.

Vi besøgte Purangi vinhuset, hvor vi bla smagte Fiejoa likør og blev underholdt af en morsom mand samtidig.

Endelig tog vi en tur til Hot Water Beach. Her er der varmt vand (op til kogepunktet) et par spadestik under overfladen. Der bliver gravet af børn og voksne et par timer omkring ebbe for at komme ned til det varme vand.

Coromandel halvø og by

Fik pakket og gjort rent i hytten og vi sagde farvel til Piha samt på gensyn til Dianne og Don. Vi skal mødes med dem igen om et par dage i Whangamata.

Vi kørte af den flotte og igen noget længere vej Pacific Coast Highway til Coromandel by på Coromandel halvø. Vi havde et par stop for at tage billeder. Vi holdt også ind for at spise friturestegt flynder og muslinger med pommes frites.

Vi havde ikke bestilt overnatning i Coromandel by på forhånd og det første sted vi besøgte var optaget. De hjalp os dog hen til et lille sted, Goldhill Guesthouse. Det var et tysk par, der havde stedet. Heidi tog imod os og hun talte tysk fra starten. Vi svarede på tysk efter bedste evne. Det må åbenbart have været godt nok, for hun spurgte hvor i Tyskland, vi kom fra!

Vi gik en tur i den lille by med knap 1.500 indbyggere. Var inde i den lokale spiritusbutik, hvor vi fik et lynkursus i at lave margaritas og vi måtte drikke resultatet. Vi købte en lokal hvidvin til aftensmaden. Mens Jette lavede risotto fik vi lidt brød og ost til forret.