Vi fik pakket vore ting i kufferterne og rygsækkene og tog toget ud til Mascot stationen. Vi skulle hente lejebilen. Den unge dame, der skulle udlevere bilen, knækkede ikke sammen over billedet i Karls kørekort. Hun syntes, at han så godt ud. Det er god kundeservice :-)
Vi kørte herfra til Bondi Beach, hvor vi solbadede et par timer. Badning, der involverer vand, omfattede kun neddypning af tæer. Vandet var ikke koldt (21 grader), men det blæste en del, så vi havde ikke lyst til mere.
Herfra "kæmpede" vi os gennem den tætte trafik i Sydney. Det tog sin tid at komme de 100 km til Katoomba i Blue Mountains. Motellet havde "overset" vores booking, så vi blev sendt hen til et andet motel: Sky Rider Motor Inn. Det var nu også godt nok. Var en tur ude at se på området.
Aftensmaden blev nydt på en indisk restaurant, hvor vi havde vores egen vin med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar