tirsdag den 4. marts 2014

Dagens tur Swingers Delight

Dagens tur blev kaldt Swingers Delight, fordi den indeholdt en hængebro (a swing bridge).
Vi blev hentet kl 8:00 på campingpladsen. Det var tidligt og det var en kold morgen 2 grader. Herfra blev vi kørt i minibus en kort tur langs kysten til Marahau. Her kom vi ombord på en vandtaxi, dvs en hurtig speedbåd, som sejlede os til Torrent Bay i Abel Tasman national parken. 
Herfra blev vi sendt på en 7 km gåtur på Abel Tasman tracken langs kysten. Efter at vi havde spist den medbragte frokost, blev vi endnu en gang hentet af en vandtaxi. Denne gang blev vi sejlet til Watering Cove. Her startede vores knap 8 km kajaktur. Den blev lidt kortere end planlagt, da det blæste op og de forventede en meget stærk blæst. Efter kajakturen blev vi kørt tilbage til campingpladsen, hvor vi var ved 17-tiden. Vi tog afsked med Lena og Troels fra Aarhus, som vi havde fulgtes med det meste af dagen.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar