søndag den 9. marts 2014

En omvendt Jesus - fra vin til vand

Den friske halvdel af parret tog en løbetur i den lokale park fra morgenstunden.
Efter morgenmaden kørte vi på vinruten igen. Vi havde først en smagning ved vinhuset Ngatarawa. Det var en argentiner, der fortalte om vinene. Han var vild med danske film og havde lige set Jagten. Vi havde en "diskussion" om Viggo Mortensen var argentinsk eller dansk. Han er vokset op i Argentina og kommer gerne dertil for at se fodbold. Apropos fodbold, så bemærk venligst OB  trøjen, der er på i anledning af dagens kamp mod FCK.
Herefter stoppede vi ved vinhuset Salvare, hvor vi smagte både gode vine, olivenolie og Dukkah. 
De var dagens to smagninger og kort tid efter forlod vi vinruten og kørte nu på Thermal Explorer Highway. Den centrale del af Nordøen har stadig megen vulkansk aktivitet, herunder varme kilder. 
Vi havde et stop ved Kerosene Creek (for øvrigt et insider tip fra en af vinsmagningerne i går). Vi har ude at bade i 40-42 grader varmt vand.
Herfra tog vi de sidste 30 km af dagens tur på knap 250 km til Rotorua. Så snart vi nærmede os byen, kunne vi lugte svovl. Vi tjekkede ind på Top 10 holiday park. Vi blev anbefalet at gå en tur gennem byen.
Det gjorde vi efter aftensmaden. Det var meget specielt at gå mellem de mange steder, hvor det varme vand/mudder boblede op. Der var også mange flotte maori bygninger.
Efter gåturen var vi lige et smut i det 40 grader varme mineralbad på campingpladsen.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar