onsdag den 12. marts 2014

Farvel til "rumskibet"

Vi var nødt til at stille vækkeuret for at komme op kl 7. Det er uhyggelig tidligt. Vi kørte ind til Auckland lufthavn for at hente en ny lejebil - en lille Hyundai (as good as it Getz). Bagefter kørte vi hen og afleverede "rumskibet". Vi havde ikke lavet skader på billen og den var rengjort tilfredsstillende. Den eneste mangel var en forsvunden gaffel. Det bar de over med. Vi havde kørt 3.547 km (10,3 km/l) i  bilen.
Vi var et smut inde i Auckland. Der var en voldsom trafik og en masse mennesker, så det blev vi hurtigt træt af.
Vi kørte tilbage til Piha, hvor Don tog os med ned til stranden. Vi var en tur oppe på Lion Rock og en tur på Tasman Track. På den sidste tur måtte vi skynde os for ikke at blive fanget af tidevandet. Vi kunne ende i TV serien Piha rescue. Serien har gået nogle år og tager bla udgangspunkt i havet ved Piha, der er kendt for den stærke understrøm. Den er i højsæsonen årsag til flere daglige redningsaktioner.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar