lørdag den 1. marts 2014

Lake Wanaka og Rob Roy gletscheren

Det blev endnu en kold nat og temperaturen var nede på 2 grader - og det kalder de sensommer! Vi kunne dog godt holde varmen i rumskibet.
Vi tog afsted mod Lake Wanaka. En kort tur på knap 70 km med en smutvej gennem et flot bjerg landskab. Jette var dagens chauffør og hun tog hårnålesvingene i fin stil. Et sted på vejen hang der mange BH'ere. Hvorfor vides ikke.
Vi tjekkede ind på campingpladsen og tog derfra på en køretur på omkring en times tid med grusvej det meste af vejen. Der var også vandløb (ford), der krydsede  vejen.
Vi gik en tur op til et punkt, hvor der var udsyn til Rob Roy gletscheren. Her spiste vi frokost. Æg, tomat og brød - mere kompliceret behøver det ikke at være. Hele turen varede 4 timer og var godt 13 km.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar