lørdag den 26. april 2014

Fraser Island - verdens største sandø

Vi blev afhentet ved campingpladsen kl 7 og vækkeuret var sat til 5:50. Vi vågnede kl 6:24 og måtte konstatere, at der er forskel på am og pm. Det er også en måde, at lære det på. Det er utroligt, hvor meget man kan nå på en halv time, bare man skynder sig.
Vi kom med bussen, der kørte os til River Heads. Vi sejlede med en lille færge til Fraser Island. Det tog kun 35 min. Vi så delfiner på turen.
På øen kom vi på en terrængående bus. Det var nogle krævende sandveje, som vi skulle køre på. Første stop var ved regnvandssøen Lake McKenzie, hvor vi var ude at bade i det klare vand. Herefter var vi ude at gå en tur i regnskoven, inden vi tog hen på Eurong Beach Resort for at spise frokost.
Efter frokost tog vi hen til Lake Wabby. Det krævede en gåtur på omkring 45 min hver vej for at komme til søen. Her badede vi også. Der var små fisk, som kom og spiste af huden på fødderne. Det kostede ikke engang noget :-)
Herfra kørte vi tilbage til Eurong Beach Resort, hvor vi overnattede. 
De farlige dyr på øen er dingoer - aussierne vil gerne gøre det lidt spændende.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar