Spiste morgenmad kl 7. Bagefter blev vi sejlet over til en lille sandø. Efter en gåtur på sandøen og over til en anden lille ø, blev det tid til snorkling. Karl havde nogle problemer med at få dykkerbrillen til at være helt tæt. Det er også alt det hår, som han har fremavlet i ansigtet. Vandet var ikke så klart som i går og fiskene heller ikke så mange. Vi fik dog set en stor skildpadde.
Efter en tre timers tid blev vi hentet. Vi sejlede tilbage til Airlie Beach og en del af turen var spileren sat. Sådan en sejltur er dejligt afslappende og godt for sjælen.
I marinaen tog vi afsked med den australske kaptajn Dave og Melissa,der var kok, matros og dykkerinstruktør. Hun var fra Cambodia og vi fik et par tips til en rejse dertil.
Vi tjekkede ind på hotellet Whitsunday on the Beach. Bagefter gik vi en tur på 10 km og fik dermed gået de anbefalede 10.000 skridt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar