Det var til gengæld et flot vejr vi vågnede op til. Blå himmel og sommervejr, når det er bedst.
Vi gik hen til rejsearrangøren og fik de sidste ting på plads til sejlturen i morgen. Vi tager afsted kl 16 og er tilbage torsdag kl 14. Vi skal sove på havet og der er muligvis ikke forbindelse til nettet. Derfor ingen opdatering af bloggen.
Bagefter gik vi hen til marinaen for at tjekke, hvor vi skulle gå ombord i morgen.
Efter frokost gik vi ned til lagunen for at solbade og bade. Det er næsten udelukkende unge mennesker, så man kan godt føle sig lidt semi gammel :-)
Vi lagde os i passende afstand fra kokospalmen. Der bliver hvert år dræbt flere af faldende kokosnødder end der bliver spist af hajer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar