Vi kørte med toget ind til Brisbane CBD (centrum). Vi ville se om de havde nogle spændende markeder. Det første marked lå i Chinatown. Der var kun få boder og der var ikke noget interessant.
På vej til det næste marked var vi forbi Krispy Kreme og gudhjælpemig om de ikke havde lukket. Det er sådan noget, der kan give vand i øjnene på en voksen mand.
Det næste marked lå ved South Bank, hvilket for øvrigt er der hvor Kate og William gik i går. Der var flere boder her, men ikke noget specielt at komme efter.
Vi gik på irsk pub. De havde et godt påskesøndagstilbud; en middagsret og en pint Guiness for 15 AUD. Der var samtidig levende musik. Det var bare i orden.
Om aftenen begyndte vi at gøre klar til sidste etape af ferien. Vi kører 350-400 km nordpå og kommer tilbage til Brisbane, hvorfra vi flyver hjem den 4. maj.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar