fredag den 7. november 2014

Fra Chiang Mai til Chiang Rai

Efter fælles morgenmad tog vi afsked med Hans. Det har været virkelig hyggeligt, at tilbringe et par dage sammen med ham.
Vi tog hen på busstationen og købte billet til Chiang Rai. En tur på knap 200 km. Billettten kostede knap 40 DKK og der var endda inkluderet en flaske vand og en bolle på turen.
Der var kun en times ventetid, inden vi kunne komme med bussen. Turen tog lidt over 3 timer og forløb uden problemer.
Vi tjekkede ind på Palm Garden hotel. Efter tjek af wifi på værelset, gik vi de 2 km ind til bymidten. 
Dagens forkælelse blev en gang fodmassage efter aftensmaden. Trés bon - som en franskmand ville have sagt. 
Efter massagen tog vi en tuk tuk tilbage til hotellet.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar