fredag den 6. november 2015

En forårsdag i Buenos Aires

Selvom om det var lidt svært at sove på grund af larm fra gaden, var vi klar til at udforske byen fra morgenstunden.
Vi gik de knap 3 km ind til centrum af byen. Her så vi først Casa Rosada, som er regeringsbygningen. Derefter gik vi en tur gennem gågaden. Her fik vi blandt andet vekslet vores dollars til pesos på gaden til en noget bedre (50%) kurs end den officielle kurs i bankerne. 
Det er dejligt forårsvejr med omkring 22 grader, så vi gjorde en del stop på turen og nød vejret. 
Om aftenen var vi på restaurant. Vi fejrede vores 32 års forlovelsesdag med en god rødvin og en oksemørbradbøf på 400 g. Bøffen var fantastisk mør og velsmagende. 
Ud over det dejlige vejr kunne vi glæde os over, at solen først gik ned kl. 19:30. 







Ingen kommentarer:

Send en kommentar