fredag den 1. januar 2016

Nytårsaften i Puerto Natales

Temperaturen havde sneget sig op på over 20 grader og sommertøjet blev fundet frem igen.
Vi fandt sammen med Tino fra Dresden den eneste geocatch i byen. Han var heldigvis ikke en "geomuggler".
Tidsforskellen til Danmark er 4 timer og vi ønskede godt nytår til familien inden kl 20 lokal tid. For at følge de lokale traditioner havde vi taget rødt undertøj på. Det skulle have en positiv effekt på kærligheden og romantikken i det kommende år. Man kan også vælge undertøj i den mere praktiske gule farve og det skulle bringe held og penge.
Til lyden af rådhusklokkernes slag spiste vi 12 druer, inden vi sang med på velkommen til det hersens år.
Bagefter gik vi i strålende solskin ned til restauranten Don Jorge. Vi havde bestilt en tre retters nytårsmenu med lam til hovedret. 
Restauranten var fuld, men de fleste var gået inden midnat. De tilbageværende fik et glas cider og der blev udbragt en skål. 
Vi gik ud på gaden for at opleve fyrværkeriet. Det var stort set ingenting og meget roligt i gaden. Meget forskelligt fra Danmark.  





Ingen kommentarer:

Send en kommentar