lørdag den 23. januar 2016

Taxitur i Temuco

Dagens bustur bragte os et stykke nærmere til Santiago. Vi kørte fra Valdivia en halv time forsinket kl 11:15 og var fremme i Temuco ved 14:30-tiden. Vi kom ind på en lokal busstation og herfra tog vi en taxi til hovedstationen. Vores nye vært Orieta var taget hjem igen og vi tog en taxi ud til hende.
Det viste sig at være en større udfordring at finde adressen og det hjalp heller ikke, at chaufføren var ny og under oplæring. Vi kørte rundt i en times tid, men heldigvis slog chaufføren taxameteret fra, efter nogen tids forgæves søgning. Det lykkes dog langt om længe og Orieta var glad for at se os. 
Hun bor i en stor lejlighed, der kun er 2 år gammel. Efter en kort introduktion smuttede hun i byen efter brød til i morgen. 
Vi tog ind til centrum og herfra gik vi en tur i Cerro ñielol parken. I parken fandt vi en geocache. 
Der var gjordt klar til bryllup på toppen og gæsterne var pænt klædt på. 










Ingen kommentarer:

Send en kommentar