lørdag den 20. februar 2016

Sidste tur på Påskeøen

Efter den sædvanlige morgenmad på terrassen var vi klar til dagens udflugt. Den gik langs kysten, hvor vi skulle se nogle huler og flere moai figurer. Vi gik omkring 10 km og på en del af turen med selskab af et par hunde.
Derefter søgte vi efter geocaches. Vi fandt yderligere 2 og har fundet 8 af de 9 geocaches på øen. Vi fik scooteren tanket op og afleveret. Det blev til lige godt 100 km. 
Da vi handlede ind i den lokale brugs, mødte vi Nua. Hun er fra Påskeøen, men har boet i København de seneste 21 år. Hun var tilbage i anledning af moderens dødsfald. Pudsigt nok var hun træt af den fugtige varme her på øen og foretrak temperaturen i Danmark. Det er lidt svært at forstå. 









Ingen kommentarer:

Send en kommentar