torsdag den 15. september 2016

Direkte fra højsommer til efterår

Onsdag den 14. september fløj vi fra Billund til Tromsø. Flyet lettede kl. 15:00 og var ca. 20 min. forsinket. Vi havde 6 timers ventetid i Gardermoen lufthavn ved Oslo og var fremme i Tromsø ved midnat. Vi forlod Danmark med temperaturer på næsten 30 grader og kom til Norge med knap 10 grader.
Vores Airbnb vært Tor ventede på os. Efter en gennemgang af lejligheden delte vi en øl fra verdens nordligste bryggeri; Mack. Klokken var næsten to, inden vi faldt i søvn.
Vi kunne heldigvis sove længe. Efter en kombineret morgen- og middagsmad gik vi hen til UNN (universitetssygehuset Nordnorge), hvor vi så os lidt omkring. 
Der var også tid til at finde 6 geocache på vej til og fra UNN. 
Til aftensmad fik vi hakket storfe kød med gulerodspasta og chimi churri. Det smagte udmærket. 
Vi fik snakket mere med Tor. Han er ved at skrive en doktorafhandling om beslutningsprocessen ifm forsvarets køb af F35 kampflyene. Han er desuden politiker for partiet høyre. 






Ingen kommentarer:

Send en kommentar