tirsdag den 27. februar 2018

Med bus til centrum af San José

Vi skulle aflevere bilen idag, inden kl. 10:00. Vi kunne ikke finde afleveringsstedet og den eneste adresse vi havde, var, 250 meters nord for Parque Central. I stedet kørte vi til en McDonald's og ringede til Carlos og bad ham komme. Han kom efter knap to timer, men heldigvis havde vi ingen problemer med overdragelsen. Vi har kørt 1.664 km., benzinforbrug 12,5 l/km til en pris af knap 7 DKK pr liter.
Derefter tog vi bussen ind til centrum af San José. Buschaufføren var meget snakkesalig. Han ville øve sit engelske og vi fik brugt vores spanske til at få samtalen til at fungere. Han ville i øvrigt også gerne lære russisk, da han var en stor fan af Putin. En rigtig leder, som han udtrykte det.
I San José besøgte vi Mercado Central og Mercado Artesania og fik købt nogle souvenirer. Vi fik også taget de rigtige busser tilbage til hotellet. Hvor svært kan det være?





Ingen kommentarer:

Send en kommentar