tirsdag den 20. februar 2018

Ren og krystalklar afslapning

Efter morgenmaden planlagde og bookede vi de sidste overnatninger i Costa Rica. Vi bliver en nat mere her i Junquillal end oprindligt planlagt og tager først herfra onsdag morgen.
Derefter tog vi ned til Playa Blanca. Der var ebbe ved 11:20 tiden og det var fint til snorkling. Jette var ude at snorkle blandt flotte fisk og havslanger. Karl passede på værdigenstandene. Vi lå på stranden i næsten fire timer. 
Vi fik tidligt aftensmad på en lokal restaurant, da vi skulle være klar til meditation klokken 18:30. Det var Joan, der havde fortalt os om det. Vi var 17 deltagere, heraf flest ældre amerikanske kvinder. Som del af meditationen blev der slået på skåle af krystal og hældt æteriske olier ud. Hele seancen varede en times tid og den var meget afslappende. 







Ingen kommentarer:

Send en kommentar