torsdag den 21. juni 2018

En omvej til Samara

Vi tog med toget fra Pensa kl. 19:27 til Moskva. Vi rejste på anden klasse denne gang og måtte dele kupé med to yngre russiske mænd. Dem havde vi nu ikke meget bøvl med. De var begge meget optaget af deres mobiler. Vi sov ganske udmærket og var fremme i Moskva kl. 9:38. De russiske tog er meget præcise, så de er faktisk fremme på minuttet.
Herfra tog vi metroen ind til den røde plads. Her var fans fra mange lande. Vi fik fundet et par geocaches og fik købt donuts i Krispy Kreme. Så gik det tilbage til banegården igen.
Kl 18:08 tog vi fantoget til Samara. FIFA har stillet gratistog til rådighed og det ville vi gerne prøve som optakt til kampen Danmark Australien. Igen var vi i mindretal. I restaurant vognen lavede aussierne en fest. Ud over os var der tre andre danskere, der spillede Uno. Lidt fesent set med danske øjne, men hyggeligt alligevel.
Vi var fremme i Samara kl. 9:47. Alexander, vores Airbnb vært, ventede på os på stationen. Vi blev herfra kørt hen til den lejlighed, som vi har lejet. Den ligger på 6. etage og der er ingen elevator. Efter et hurtigt bad tog vi med s-tog ud til stadion. Alexander er for øvrigt officer og læge i det russiske militær.
De australske fans var i overtal og de danske slagsange forstummede noget efter scoringen til 1-1. Efter kampen tog vi tilbage til lejligheden. Der er mange russere, der gerne vil have et foto med os.
















Ingen kommentarer:

Send en kommentar