Toget fra Moskva afgik til tiden kl 22:50. Vi skulle dele kupé med to unge mænd fra Indien, men Karl fandt en tom kupé. Efter nogen overtalelse gik togstewardessen med til, at vi kunne flytte. Vi var fremme i Skt. Petersborg kl. 6:47. Fra togstationen gik vi de knap 3 km hen til busholdepladsen. På vejen havde vi et morgenmads stop på en McDonald’s.
Bussen til Tallinn afgik kl. 10 og efter et par timers ophold ved grænsen var vi fremme i Tallinn ved 15 tiden. Vi kørte med taxi hen til hotel Go Shnelli, hvor Pandaen heldigvis ventede på os. Vi havde været lidt i tvivl om hotellet havde forstået, at vi ville parkere foran hotellet i 14 dage.
Vi blev opgradet til en hotellejlighed på 7. etage med udsigt til den gamle by. Efter et velfortjent bad gik vi en tur til rådhuspladsen i den gamle by og fik aftensmad.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar