Vi nød vejret i fulde drag og gik en tur langs havneindløbet og strandene ved Port Macquarie. Vi så igen nogle delfiner. Desuden så vi flere firben uden dog at ringe efter en slangefanger af den grund.
Bagefter kørte vi hen til et koala hospital, der ligger i udkanten af byen. Havde Jette ikke fået det andet arbejde, var dette en oplagt mulighed. Et af de problemer, koalaerne bøvler med, er klamydia. Der er nok brug for en oplysningsskampagne om sikker sex :-)
Herfra fortsatte vi videre nordpå af Pacific Highway med et vinsmagningsstop i Raleigh. Det er vanskeligt, at producere vin så tæt ækvator på grund af den høje luftfugtighed, der øger risikoen for svampeangreb. De producerede dog nogle ganske udmærkede vine.
På den sidste etape af dagens tur gjorde et kort stop ved The Big Banana. Det er en forlystelsespark, hvis store banan er et kendt ikon blandt aussier.
Dagens totale køretur var på 200 km og førte os til Woolgoolga (der er mange specielle bynavne også i Australien). Her skal vi bo på et AirB&B hos John og Judy.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar