Vore værter havde givet os nogle tips omkring oplevelser i byen. Vi begyndte med et besøg i et Sikh tempel. Sikherne kom til byen i starten af det 19. århundrede for at arbejde i sukkerrørsplantagerne. Senere blev det i bananplantagerne og i dag er mest blåbær, som de plukker. De udgør en tredjedel af byens befolkning. Vi overværede lidt at deres "gudstjeneste". Det eneste krav var, at vi havde dækket håret og var barfodet. Bagefter blev vi inviteret af flere til at få et måltid mad. Det var en meget positiv oplevelse.
Herfra gik vi ned på det lokale kunst og kunsthåndværk galleri. Karl købte et billede af en latterfugl (cookaburra).
Vi fortsatte til stranden, hvor vi så et par bjælker, der stak op af sandet. Det var dele af et skibsvrag. Næste stop på gåturen var ved en koloni af flyvende hunde (flying foxes hedder de på engelsk). Det er pænt store flagermus.
Vi fortsatte ud på Woolgoolga Headlands, hvorfra vi havde en fin udsigt over strandene og havet. Herefter var det tid til badning. Vandet var målt til 25 grader. Det føltes nu heller ikke koldt.
Om aftenen havde Judy og John lavet lækker grillet lammekølle til os. Vi hyggede os på altanen. I nat skal urene stilles en time tilbage. Det er vintertid!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar