fredag den 3. maj 2019

En dag på toppen og på øen

Morgenmaden stod på hjemmelavet omelet, græsk yoghurt, juice og kaffe. Så var der tanket energi til dagens strabadser.
Vi gik ned til busholdepladsen og tog bussen til den lille by Chora. Herfra skulle vi gå op til en gammel borg. Vi fik lidt hjælp fra en af de lokale til at finde, hvor stien op af bjerget begyndte. Borgruinen ligger i ca. 220 meters højde og turen der op var ikke alt for anstrengende. Vi sad på toppen et stykke tid og nød den flotte udsigt. Da vi kom ned i byen igen, gik vi på café og fik en velfortjent fadøl. Caféejeren var meget snakkesalig og vi fik en hyggelig snak med ham. 
Bussen fulgte tidsplanen og vi kørte med tilbage Masouri. Vi holdt siesta og efter en lille snack, gik vi hen til båden, der sejler til øen Telendos. Sejlturen tager 10 min. og koster 2 euro pr. person. På Telendos fandt vi to geocaches, inden vi spiste aftensmad - blæksprutte forklædt som lam. Det smagte lækkert. Vi nåede hjem på værelset, inden det blev mørkt.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar