torsdag den 2. maj 2019

Tilbage igen efter 34 år

Vi oplevede ikke solopgangen på skibet, vi havde åbenbart mere brug for søvnen. Til gengæld nød vi den sidste del af sejlturen fra dækket. Som aftalt hentede Panagiotis os kl 9:45 på havnen på Kalymnos. Han kørte os over på den anden side af øen, hvor vi har lejet et værelse hos ham gennem Airbnb.
Fra altanen har vi en flot udsigt over til den lille ø - Telendos. Efter udpakning gik vi ned til byen og den lille havn. Vi forsøgte at genkende stederne fra sidste gang, at vi var her. Det er 34 år siden, så det var ikke helt nemt. Men Telendos bragte i hvert fald minderne frem. 
Eftermiddagssolen fik vi på altanen og bagefter gik vi ned på en restaurant og fik noget lækkert traditionelt græsk mad. Vi fik det timet, så vi kunne nyde solnedgangen fra altanen.











Ingen kommentarer:

Send en kommentar